Psykiater i Vejle
Hos Klinik Borup-Vejle i Vejle kan du komme til psykiater uden henvisning. Vi tilbyder psykiatrisk udredning og medicinsk behandling af bl.a. angst, depression, OCD, PTSD og ADHD. Alle forløb starter med en screeningskonsultation, hvor vi sammen afklarer dine symptomer, behov og den videre plan.
Alle forløb hos vores psykiatere starter med en grundig screeningskonsultation, hvor vi sammen afklarer symptomer, behov og den videre plan.
Ved behov tilbydes både diagnostisk udredning og behandling. Behandlingen kan bestå af samtaleforløb hos psykolog, medicinsk behandling eller en kombination – altid med fokus på det enkelte menneskes trivsel og samlede livssituation.
Kontakt vores lægesekretær Louise
Vores ekspertise
Hos Borup Vejle tilbyder vi behandling gennem psykoedukation, terapi og medicinsk behandling samt diagnosticering af følgende lidelser:
Sådan starter et forløb hos psykiateren
Vi har ikke ydernummer, så forløbene foregår som privat behandling – du behøver ingen henvisning fra egen læge. Vi tilbyder som regel tider med kort ventetid. Et forløb begynder med en screeningssamtale, og starter du efterfølgende et behandlingsforløb, fratrækkes beløbet i den samlede pris. Du kan se priser for screening, udredning og behandling på vores prisside.
Forskellen på psykiater, psykolog og psykiatrisk sygeplejerske
En psykiater er en læge med speciale i psykiske lidelser og kan både stille diagnoser og ordinere medicin. En psykolog arbejder med samtaleterapi, men kan ikke udskrive medicin. En psykiatrisk sygeplejerske støtter udredning og behandling – blandt andet med samtaler, medicinopfølgning og den løbende kontakt. Hos os arbejder de tre fagligheder sammen, så du får den rette kombination af udredning, terapi og eventuel medicin.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg gå til psykiater uden henvisning?
Ja. Klinik Borup-Vejle har ikke ydernummer, så du kan kontakte os direkte uden en henvisning fra egen læge. Forløbene foregår som privat behandling.
Hvad koster det at gå til psykiater?
En screeningssamtale hos psykiateren koster 2.300 kr. (ca. 60 min.). Starter du et behandlingsforløb, fratrækkes beløbet i den samlede pris. Udredninger har faste pakkepriser – for eksempel ADHD-udredning fra 15.000 kr., autismeudredning 13.700 kr. og PTSD-udredning 9.500 kr. Se alle priser på vores prisside.
Hvor hurtigt kan jeg få en tid?
Som privat klinik tilbyder vi som regel tider med kort ventetid – både hos psykolog og psykiater. Du bliver kontaktet hurtigt efter din henvendelse.
Hvilke psykiske lidelser kan I hjælpe med?
Vi udreder og behandler blandt andet angst, depression, stress, OCD, PTSD, ADHD/ADD, autisme og søvnbesvær. Derudover tilbyder vi medicinregulering. Behandlingen sker gennem psykoedukation, terapi og medicinsk behandling.
Hvad er en screeningskonsultation?
En screeningskonsultation er den indledende samtale, hvor vi sammen afklarer dine symptomer, dit behov og den videre plan. På den baggrund vurderer vi, om der er behov for udredning, behandling eller en kombination.
